På Thyborøn Hotel er vi klar til at tage imod jer med et smil.
Vi vil gøre alt for at du og din familie, får de bedste oplevelser og minder med jer hjem fra Thyborøn.
Hotellet er bestående af 15 nyrenoverede værelser, indrettet i moderne scandinavisk stil.
Vores dobbeltværelser er placeret på 1 sal, hvor der er udgang til en skøn terasse med borde og stole.
Der er fri parkering i baggården.
Hotellets restaurant
I efteråret 2019 åbnede Thyborøn Hotel op for spisende gæster. Nyd en skøn middag i hyggelige omgivelser på Restaurant Bølgen. I forår- og efterårssæsonen tilbydes der dagerns ret, hver mandag til torsdag fra kl. 17.30-20.00, bestående af lokale specialiteter. I sommersænon byder restauranten på en lækker A la carte frokost- og aftenmenu, både kolde og varme retter - med fokus på lokale råverer.
Skal du holde fest eller fejre en helt særlig begivenhed for familien og vennerne - er du altid velkommen til at kontakte os og få et uforpligtende tilbud. Vi har i 2020 udvidet restaurantområdet og har nu plads til i alt 80 personer i restaurantarealet.
Hotellets placering
Hotellet ligger i den hyggelige fiskeriby Thyborøn, med Vesterhavet til den ene siden og Limfjorden til den anden.
Hotellet ligger kun 200 meter fra den skønneste sandstrand, i sommersæsonen er livredder tårnet bemandet - så du trygt kan tage en frisk dukkert i Vesterhavet.